Effektivt kliksystem reducerer håndværkerens installationstid markant

Molands nye egetræsgulv SUPER EG er ikke bare superstærkt – det går også superhurtigt at lægge takket være plankernes effektive kliksystem. ”Du klikker bare plankerne sammen, og så ligger de flot i første forsøg, så du sparer masser af tid,” fortæller tømrermester Michael Mikkelsen Mohr fra Ry.

Siden lanceringen af SUPER EG i efteråret, har der været tryk på hos Moland, der står bag det nye trægulv. De første mange byggeprojekter med SUPER EG er allerede vel overståede, og en af de håndværkere, som nu har taget det nye gulv til sig, er tømrermester Michael Mikkelsen Mohr. Han står i spidsen for Tørring Tømrer- og Snedkerforretning ApS i Midtjylland og fortæller:

- Ægte trægulve hitter ude hos de private boligejere, og mange investerer i at få opgraderet huset i øjeblikket, så vi har rigtig travlt. SUPER EG er imidlertid ikke kun et meget slidstærkt gulv med en lang garanti. Det er også meget nemt at arbejde med, så du hurtigere bliver færdig med opgaven.

- Typisk kan trægulve være svære at samle, så det bliver rigtig pænt. Men takket være kliksystemet på SUPER EG klikker du bare plankerne sammen ovenfra, og så ligger de flot i første forsøg. På den måde sparer du masser af tid, uddyber han.

Næsten dobbelt så meget gulv inden for samme tidsramme

Michael Mikkelsen Mohr har netop afleveret 80 kvadratmeter gulv med SUPER EG i showroomet hos AKVA Waterbeds i Ry. Showroomet er et velbesøgt kundevendt område, og gulvet skal derfor kunne håndtere en masse gående trafik og kunne holde til, at både nye og klassiske sengemodeller flyttes frem og tilbage. Derfor var det vigtigt at få installeret et slidstærkt gulv, der samtidig bidrager til at skabe eksklusive kvalitetsrammer om udstillingen.

Derudover er AKVA Waterbeds en virksomhed, der lægger stor vægt på sin miljøvenlige danske produktion, hvor restmaterialerne for eksempel genanvendes. At SUPER EG er PEFC-certificeret, var derfor helt afgørende for, at det netop var denne gulvtype, der endte med at blive valgt til showroomet.

- Vi er en virksomhed, som stiller store krav til bæredygtighed og miljøvenlig produktion, så det var afgørende for os, at vores nye gulv udover at være stærkt og smukt også er PEFC-certificeret, fortæller medejer Alexander Brunsø.

Selve lægningen af gulvet foregik over en enkelt dag i slutningen af januar, og Michael Mikkelsen Mohr fortæller om projektet:
- Vi havde fra starten planlagt at lægge plankerne i den retning, der passede med bygningens orientering. Men da vi var kommet ca. halvvejs, blev det besluttet at vende plankerne 90 grader, fordi det faktisk ville få gulvet til at se bedre ud, når lokalet blev møbleret, og der kom belysning på. Også selv om det er en usædvanlig måde at gøre det på.

- Derfor pillede vi de første kvadratmeter planker op og begyndte forfra med at lægge dem alle i den nye retning. Her lykkedes det stadig at nå i mål med det hele inden for den afsatte tidsramme, svarende til at vi lagde næsten det dobbelte antal kvadratmeter på samme tid, som vi fra starten havde afsat, slutter han af.

Ud over det effektive G5-kliksystem er SUPER EG lanceret i syv forskellige varianter, herunder sildebensgulv til svømmende lægning. Der er med andre ord masser af muligheder for at skabe flotte individuelt prægede designløsninger med SUPER EG, uden at det koster ekstra i hverken arbejds- eller leveringstid.

Find flere oplysninger, specikationer og vejledninger om SUPER EG 

 

KLIK HER OG GÅ TIL SUPER EG UNIVERSET