Duften af træ af højeste kvalitet

Der er intet som duften af træ! Og med de 300 mm brede egetræsplanker, Moland Morello, er der rig mulighed for at forkæle sanserne. Morello har desuden en uovertruffen styrke, som gør, at du får et gulv med en imponerende holdbarhed.

 

Hos Moland oplever vi i disse år en stigende interesse for at bringe naturmaterialer, som plankegulve af egetræ, ind i hjemmet! Egetræ er en træsort med enestående egenskaber, som falder i de flestes smag: Det er slidstærkt, og det har et klassisk, eksklusivt udseende.


Moland Morello er produceret af europæisk, FSC certificeret egetræ af højeste kvalitet – hvilket tydeligt både ses og mærkes.

Bredden til forskel

Moland Morello egetræsplanker har en bredde, som passer perfekt ind i den skandinaviske stil. Det ser smagfuldt og imponerende ud, når man åbner døren til et hjem beklædt med 300 mm brede egetræsplanker! Plankerne har desuden macro-fas på alle fire sider, hvilket er med til yderligere at understøtte det brede look og give dem et lækkert, eksklusivt udseende.

Uovertruffen styrke og holdbarhed

Som du vil opleve, udmærker Moland Morello sig også ved en unik konstruktion, der sikrer, at gulvene bevarer deres styrke og holdbarhed over tid. Morello er lamelopbygget med egetræ i tre lag: et 5 mm slidlag i eg, 10 mm eg i mellemlaget og et underlag på 5 mm eg. Med denne type opbygning forbliver planken formstabil, og risikoen for, at gulvet ”slår sig” eller sprækker, reduceres. Moland Morello er således et gulv, der både taler til fornuften og til følelserne.

Design dit eget gulv

Plankernes flotte og slidstærke overflade er som standard børstet og behandlet med olie eller hvidolie. Men ønsker du en anden type struktur eller overflade, kan du nemt designe dit helt personlige gulv. Du kan fx få Moland Morello behandlet med en varm mocca-oil overflade eller en stilfuld grå olie. Pudsningen af brædderne kan være fint pudset eller groft savskåret. Mulighederne er mange og valget er dit!

Klar til at blive lagt

Du kan opleve kvaliteten af det flotte, brede Moland Morello-gulv i de fleste større byggemarkeder eller tømmerhandlere. Vælger du Moland Morello behandlet med olie eller hvidolie, ligger vores gulve allerede nu på lager – klar til at blive lagt hjemme hos dig. Du får selvfølgelig en udførlig læggevejledning med i pakken.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information om Moland Morello eller andre produkter fra Moland, kan du kontakte Moland eller din nærmeste byggevareforhandler.

  

Produktdata

Moland Morello, Eg olie, børstet.

Se alle produktdetaljer

Moland Morello, Eg hvid olie, børstet.

Se alle produktdetaljer

Mange typer overflader

 

Mulighederne er mange med Moland Morello. Den flotte brede egetræsplanke kan skaffes i utallige strukturer og overflader. 

Som bestillingsvare kan du fx finde Moland Morello i vores velkendte Classic-serie. Farven på olien kan også tilpasses dine ønsker og stilen i dit hjem; silver-oil, sanded-oil, mocca-oil, dark-oil, eller hvad med den helt specielle "saw cut" overflade.

Spørg hos Moland eller din lokale byggevareforhandler om den aktuelle leveringstid.